Tostan Danmark

Alle har ret til et værdigt liv

Om Tostan Danmark

Tostan betyder gennembrud på det Vestafrikanske Wolof sprog.

Tostan er en NGO, der er etableret i 1991 i Senegal. Tostan Danmark er som søsterorganisation etableret i 2017.

Vi arbejder for at styrke landdistrikter og fjerntliggende samfund i Vestafrikanske lande, ved at skabe positive sociale forandringer og bæredygtig udvikling gennem et holistisk uddannelsesprogram – The Community Empowerment Program (CEP).

5.5 mio.

Mennesker bor nu i landsbyer, hvor de offentligt har sagt fra overfor omskæring af piger.

8.800

Landsbysamfund har offentligt sagt fra overfor børneægteskaber, og gifter ikke piger under 18 år væk.

30.000+

Kvinder er valgt til lederpositioner i deres landsbyer/lokalsamfund og flere stiller op til lokalvalg.

Hvor er Tostan

Tostan har kontorer i Senegal, Guinea, Guinea-Bissau, Mali og Gambia og er aktiv i flere lande via partnerskaber.

Tostans uddannelsesprogram er udviklet i løbet af de sidste tre årtier og støtter direkte skaleringen af lokalsamfundets velfærd gennem relevant og praktisk uddannelse på lokale sprog. En veluddannet lokal facilitator fra Tostan bor i landsbyen i de tre år programmet gennemføres. CEP har menneskerettigheder som hjørnesten i sin tilgang og dækker mange aspekter af menneskers trivsel.

Tostan Danmarks formål er at støtte Tostan Internationals arbejde, så flere mennesker i Vestafrika får adgang til Tostans menneskerettighedsbaserede program.

Vores
vision og mission

I Tostan tror vi på, at alle mennesker – kvinder, mænd og børn – har ret til menneskelig værdighed.

Tostans vision er værdighed for alle.

Tostans mission er at give lokalsamfund mulighed for at udvikle og opnå deres vision for fremtiden og inspirere til store bevægelser, der fører til værdighed for alle. Tostan tror på styrken i lokalsamfundsstyret udvikling og uddannelse.

Tostans mission understøttes af et sæt værdier:
Kærlighed, integritet, respekt & ydmyghed, læring & innovation, bæredygtighed, partnerskab & dialog, passion & stolthed over vores arbejde.

Længe efter at have deltaget i Tostans program fortsætter lokalsamfundene med at arbejde hen imod deres fælles vision om en bedre fremtid og fortsætter med at række ud til naboer og deres udvidede familie for at skabe positive forandringer. Tostan har i otte afrikanske lande givet tusindvis af lokalsamfund som Soudiane i Senegal mulighed for at opnå banebrydende resultater. Titusinder af kvinder har nu ledende stillinger, og hundredtusinder mennesker har taget demokrati og menneskerettigheder til sig.

Historien om landsbyen Keur Simbaras, Senegal, gennembrud for kvinder og pigers sundhed, velfærd og rettigheder. I 2016 hjalp ByKids Ndeye Fatou Fall med at rapportere om de gennemgribende forandringer, der er sket i hendes lokalsamfund Keur Simbara takket være Tostans Community Empowerment Programme (CEP). I sin egen historie, »Walk On My Own«, fortæller Ndeye Fatou Fall, hvad det vil sige at vokse op som den første generation af kvinder, der er fri for omskæring og børneægteskaber. I denne film deler Ndeye Fatou og andre kvinder fra Keur Simbara deres erfaringer og fortæller om deres håb for unge kvinders fremtid i deres lokalsamfund, deres land Senegal og for resten af verden.

Ledelse med værdighed i Gambia Demokrati og menneskerettigheder er kernen i Tostans Community Empowerment Programme (CEP), og det er et budskab, der vækker genklang. Hør hvordan kvindelige ledere i Gambia, som har deltaget i Tostans program, taget føringen og nu skaber en bedre fremtid for deres lokalsamfund.